Opstart af renovering – 3 måneders varsling

Braineparken bygning 17

 

Kære beboer

Nu nærmer vi os den dato, hvor vi skal i gang med renovering af jeres bygning, hvor taget skiftes, alle vinduer og døre skiftes, og der udføres reparationer i murværket.

Arbejdet udføres fra uge 24 til uge 38.
Der arbejdes fra kl. 07:00-17:00

Vi starter i uge 24 med murerarbejdet og stillads rundt om bygningen med overdækning på taget.

Stilladset monteres langs facaderne. Dette betyder, at alle jeres planter, dekorationer, havemøbler mv. er nødt til at være fjernet fra haverne (helt ud til hækken) og fra altanerne, også krukker og diverse ved indgangspartier i stueetage, før vi starter mandag d. 13.06.2022.

Det er blevet etableret et område med muld så I kan plante jeres planter midlertidigt indtil stilladset bliver fjernet igen. Området er markeret på tegningen som ”PLANTEHOTEL”.

Løbende mens vi monterer stilladset, udskifter vi murværket over alle vinduer. Dette kan medføre megen støj og støv inde i lejlighederne. Derfor vil vi anbefale, at du fjerner alle dine ting, der står på vinduespladerne. Dette betyder, at der foregår noget arbejde fra stillads og langs facader, så håndværkene kan kigge direkte ind i jeres lejligheder.

 

Adgang til lejemålet

Når vinduerne skal udskiftes, skal håndværkerne have adgang til din bolig i en periode på ca 3 uger fra d. 22.08.2022 til d. 09.09.2022 opg 32; fra 29.08.2022 til 16.09.2022 opg 34 og fra 05.09.2022 til 23.09.2022 opg 36.

Der kommer en 6 ugers varsling, hvor tidspunktet for arbejdet er mere specificeret. Her vil det også fremgå, hvordan arbejdet mere konkret vil forløbe. Du skal dog være klar på, at der skal gøres plads til håndværkerne. Se på nedenstående tegning.

Får vi ikke adgang til din bolig

Sørger du ikke for at håndværkerne kan få adgang til din bolig, eller forhindrer du på anden vis håndværkernes arbejde, har Haderslev Boligselskab ret til at ophæve dit lejemål iht. lov om leje af almene boliger §90, stk1. nr. 3.

Det gælder både hvis du ikke åbner døren, når håndværkerne kommer for at skifte låsen, og hvis du i øvrigt forhindrer håndværkerne i at få adgang til din bolig.

Som lejer kan du desuden blive erstatningsansvarlig for boligselskabets tab, såfremt du uberettiget nægter eller hindrer adgang til lejemålet.

 

Ved spørgsmål har vi åbent på kontoret for beboere i disse tidsrum:
Tirsdag og torsdag fra kl. 13: til 14:30.

I kan også kontakte os i disse tidsrum pr. telefon på: 54 58 47 27
Ellers send os en mail braineparken@casa-as.dk. Vi besvarer mails indenfor 24 timer.

 

Venlig hilsen
Casas byggeledelse
E-mail: braineparken@casa-as.dk