Status på renovering

 

Kære beboere i Braineparken

Renoveringen af Braineparken har været i gang i godt et år. Projektet viser god fremdrift, og vi holder tidsplanen. Renoveringen fylder rigtig meget i hele Braineparken. Arbejderne er meget omfangsrige, både i de opgange vi ombygger, så de er tilgængelige og de basisrenoverede opgange. Derfor tager arbejdet lang tid hvert sted, og vi er i gang mange steder samtidigt. Dertil kommer er pladsen ret trang på alle veje og pladser, når CASA har store maskiner og meget byggemateriale, der skal ind og ud. Vi har derfor forståelse for, at renoveringen kan være generende.

Vi arbejder hver dag på at indrette og optimere arbejdet bedst muligt, og vi sætter meget pris på jeres gode input til servicecenter, beboerkonsulent og CASA. Resultatet ser ud til at blive flot med de nye vinduer, tage og ombyggede boliger, og vi glæder os til at have gennemført renoveringen hos alle, så Braineparken står flot i fremtiden.

Du får besked umiddelbart inden din opgang skal renoveres. Her finder du mere information om, hvad du præcist skal gøre, og hvornår håndværkerne kommer.

Hvis du har nogle spørgsmål eller på nogen måde føler dig utryg med renoveringen, så er du meget velkommen til at kontakte enten CASA’s byggeledelse, beboerkonsulenten Jimmy eller Servicecenter Haderslev. Se kontaktinfo her.

Mange hilsner fra Haderslev Boligselskab samt Rådgiverteamet