OBS!! OBS!! OBS!! OBS!! Sikkerhedsinformation

Beboere i Braineparken bedes følge de adgangsveje der er etableret, og undgå at gå på køreveje og andre områder som anvendes til byggeplads. Dette skal ske for at undgå ulykker, da der pågår tung kørsel og kraning i disse områder. Den mørkelilla farve er adgangsveje for beboere.

Stop for beboerhenvendelse i Skurbyen

Grundet gentagne verbale over stregen hændelser samt ubehagelige episoder, er vi af sikkerhedsmæssige årsager blevet nødsaget til – at stoppe med at tage imod beboerhenvendelser i skurbyen.

Det vil dog fortsat være muligt at kontakte os pr. tlf. i tidsrummene:

Tirsdag fra kl 13:00 til 14:30
Torsdag fra kl 13:00 til 14:30

Tlf. 54 58 47 27
Resten af tiden er der slukket og ingen telefonsvar.

Eller på mail: braineparken@nordstern.dk

Tyveri

Kære Beboere i Braineparken.

Vi har desværre gentagende gange over de seneste måneder oplevet tyveri i og omkring de lejligheder, vi renoverer – samt ved vores materialepladser ved opgang 1-5, 10-14 og 57-75.

Derfor er det et ønske, hvis I kunne være med til at holde et ekstra øje i området omkring vores byggeplads, sådan at vi kan få stoppet det tyveri, som desværre foregår i de timer, hvor vi ikke er tilstede i Braineparken.

Skulle i observere noget, er i meget velkommen til at kontakte byggeledelsen i skurbyen på 1. sal ved opgang 3.

Braineparken i fremtiden

Helhedsplan for afdeling 16/26

Fysisk helhedsplan

Afdelingsbestyrelsen og byggeudvalget har igennem længere tid arbejdet med de konkrete planer for den fysiske helhedsplan for afdeling 16/26, og vi er derfor stolte af, at vi nu kan præsentere vores forslag til fremtidssikring af afdelingen.

I forbindelse med udarbejdelsen af helhedsplanen har beboere, afdelingsbestyrelse og driften bidraget med deres viden omkring bebyggelsen. Som en del af fremtidssikringen etableres 17 nye lukkede trappeopgange med elevatorer.

Lejlighederne ved disse opgange ombygges således, at de bliver mere tilgængelige ved brug af f.eks. rollator eller kørestol. Derudover sammenlægges 6 mindre lejligheder til 3 store familielejligheder. Der kommer nye vinduer/terrassedøre og nyt tag på alle boliger. Facader bliver partielt renoveret for byggetekniske skader, og fjernvarmeledninger bliver skiftet i terræn.

Projektet er forhåndsgodkendt af landsbyggefonden og af Haderslev Kommune. Dette betyder, at huslejen kommer til at stige for samtlige boliger.